Spredetest

Testede spredere

Alle Bredals spredere er hidtil testet med et utal af forskellige gødningstyper på det uafhængige testcenter Bygholm, under Aarhus Universitet.

Med en meget virkelighedstro opstilling laves der dagligt mange tests. Test resultaterne er baseret på en vejecelleteknik, hvor det er den faktisk registrerede spredte mængde der ligger til grund for resultaterne, og ikke en teoretisk beregning.

Bredal bruger netop dette testcenter så det er muligt at teste under så virkelighedstro forhold som muligt.

Fra engang i første halvdel af 2020 vil der blive testet i Bredals egen nye Testcenter i Vejle Øst. 


Bredal Test kit

Bredals test sæt benyttes til at lave praktiske spredetest, for dermed at optimere spredebilledet. Bredals test sæt indeholder plastbakker inkl. rumdelere, målerør med holder, en tragt, en brudstyrkemåler og en rysteboks.


Indstilling af Bredal spreder

De få indstillinger der skal foretages på maskinen før spredningen påbegyndes er enkle. Indstillinger til forskellige gødningstyper kan downloades fra Bredals hjemmeside under "Spredetabel".