Kilespredning og sektionskontrol

F4/F8/F10 er opbygget med 2 bånd, der kan dosere uafhængigt af hinanden, så mængden hele tiden kan tilpasses, når der køres i en kile på marken. Køres der frem i en kile reduceres mængden gradvist i den side der vender ind imod kilen, så den korrekte dosering opnås.
Den samme fremgangsmåde anvendes hvis der køres i en restbredde inde i marken, doseringen vendende ind imod restbredden reduceres, så den rigtige mængde altid spredes, hverken for lidt eller for meget.


Herunder vises hvordan spredebilledet ændrer sig efterhånden som der køres frem i en kile på marken, og mængden reduceres. (vist med grøn)
Nederst på siden vises princippet for spredebilledet ved forskellige restbredder imellem forageren og køresporene i marken. Når restbredden bliver mindre reduceres udsæds- mængden i den pågældende side, så den samlede mængde der spredes i marken altid stemmer overens med den indkodede.

Til at regulere den spredte mængde anvendes der ISOBUS sektionskontrol. Sektionskontrol programmet ligger på de fleste ISOBUS terminaler, og er en forudsætning for at sprederen kan regulere mængden ved spredning i kiler og på restbredder. En af fordelene ved at anvende den software der ligger på terminalen er at den ikke kun kan bruges til gødningssprederen, men også til sprøjten, såmaskinen m.v. Hele grundtanken med ISOBUS systemet.


Bredal foretager hvert år mange spredetests med de forskellige gødningstyper der findes på markedet. Indstillinger til de forskellige gødningstyper kan downloades fra vores hjemmeside, så den optimerede indstilling til hver enkelt gødningstype altid kan anvendes.


Vi kontrollerer og optimerer løbende indstillingerne, og der bliver lagt stor vægt på hele tiden at videreudvikle og forbedre bl.a. kantspredningen, hvor der er mulighed for at anvende forskellige nedløbsindstillinger i højre og venstre side. En nyhed er en automatisk reduktion af udsæds- mængden i kantsiden, når kantgearet tilkobles, for netop at optimere på spredebilledet ved kantspredning.

 

36 meter arbejdsbredde i marken vist sammen med kantspredning. Et almindeligt spredebillede uden restbredde.36 meter arbejdsbredde i marken vist sammen med kantspredning.
Et almindeligt spredebillede uden restbredde.

36 meter arbejdsbredde, med en restbredde på 27 meter. Midten af spredebilledet (vist med grøn) er forskudt ca. 3 meter til højre for køresporet, og udsædsmængden er reduceret.36 meter arbejdsbredde, med en restbredde på 27 meter.
Midten af spredebilledet (vist med grøn) er forskudt ca. 3 meter til højre for køresporet, og udsædsmængden er reduceret.

36 meter arbejdsbredde, med en restbredde på 18 meter. Midten af spredebilledet (vist med grøn) er forskudt ca. 10 meter til højre for køresporet, og udsædsmængden er reduceret yderligere36 meter arbejdsbredde, med en restbredde på 18 meter.
Midten af spredebilledet (vist med grøn) er forskudt ca. 10 meter til højre for køresporet, og udsædsmængden er reduceret yderligere

36 meter arbejdsbredde, med en restbredde på 9 meter. Midten af spredebilledet (vist med grøn) er forskudt ca. 12 meter til højre for køresporet, og udsædsmængden er reduceret væsentligt.36 meter arbejdsbredde, med en restbredde på 9 meter.
Midten af spredebilledet (vist med grøn) er forskudt ca. 12 meter til højre for køresporet, og udsædsmængden er reduceret væsentligt.